Svendborg Motor Co.

Svendborg Motor Co. AS Odensevej 26, 5700 Svendborg

HVAD FÅR DU FOR PENGENE VED ET AUTORISERET SERVICEEFTERSYN?

Pris er én ting. Kvalitet er en anden, og den vil vi aldrig gå på kompromis med hos Opel. Så når vi udfører et autoriseret Opel serviceeftersyn, er følgende punkter altid med i pakken:

 

Softwareopdatering af bilens computer

I en moderne bil er der mange minicomputere, der løbende kræver opdateringer, præcist som pc’en på jobbet eller i hjemmet. Alle Opel værksteder har investeret i en unik Opel diagnosetester, som ikke blot hurtigt kan hjælpe med at stille en diagnose og rette fejl, den kan også kommunikere med bilens computer og opdatere den med den nyeste software, så køregenskaber, miljøhensyn og brændstoføkonomi hele tiden optimeres. Mindre produktforbedringer og fejl afhjælpes via Opels elektroniske meddelelser, som sendes direkte til de autoriserede værksteder fra Opel fabrikken via en internetportal.

 
 

Vejhjælpen Opel Assistance

Med alle nye Opel biler følger automatisk 1 års Opel Assistance vejhjælp i samarbejde med SOS Dansk Autohjælp. Hvis du passer godt på din Opel, så passer vi godt på dig. Derfor forlænger vi din Opel Assistance med 1 år hver gang din bil får foretaget et autoriseret serviceeftersyn. Assistancen kan forlænges i hele bilens levetid, blot nødvendige reparationer og udskiftning af dele foretages. Opel Assistance dækker vejhjælp, bugsering, erstatningsbil, hotelovernatning og vidererejse med f.eks. tog eller fly og gælder døgnet rundt i mere end 40 europæiske lande. Efter bilens første service vil assistance i udlandet blive varetaget af SOS International, som hjælper via bilens kaskoforsikring. Ring i alle tilfælde blot til Opel Assistance på 80 30 30 03.

 

Produktforbedrings- og sikkerhedskampagner for fortsat høj sikkerhed og ydelse

Opel laver løbende produktforbedrings- og sikkerhedskampagner uden beregning for kunden, så man fortsat er sikker på at have en Opel, der fungerer optimalt og sikkert. Når dit Opel værksted har din bil inde til eftersyn, taster værkføreren stelnummeret ind i systemet og er der produktforbedrings- eller sikkerhedskampagner, der skal foretages, vil information om disse kampagner fremkomme på skærmen og forbedringerne vil blive foretaget i forbindelse med serviceeftersynet.
 

Kontrol af korrosionsbeskyttelsen

En ny Opel er dækket af 12 års garanti mod gennemtæring. Garantien ydes på betingelse af, at bilen får udført anbefalet kontrol af korrosionsbeskyttelse på det autoriserede Opel værksted ved hvert serviceeftersyn. Denne korrosionsbeskyttelsesservice udfører det autoriserede Opel værksted uden beregning. På en separat side i servicehæftet udfyldes informationer om bilens korrosionsbeskyttelse med eventuelle markeringer af områder, der bør udbedres for at bevare garantien.
 

Skræddersyede servicetjekskemaer

På dit Opel værksted serviceres din bil ud fra specifikke serviceeftersynsskemaer, der er tilpasset din Opel og dine kørselsmønstre. Opel fabrikken sender skræddersyede eftersynsskemaer til hver enkel bilmodel til en internetportal, og disse skemaer printer Opel mekanikeren inden eftersynet på den specifikke bil. Fabrikken angiver ligeledes hvor lang tid, der må bruges på et eftersyn.
 

Fyldstgørende dokumentation for at bevare fabriksgarantien 100 %

Vidste du, at hvis du benytter et uautoriseret værksted, ligger bevisbyrden hos dig selv ved garantireklamationer, i så fald det viser sig, at serviceeftersynet ikke er foretaget i overensstemmelse med Opels anvisninger eller hvis en mangelfuld reparation fører til følgeskader på bilen?. En forkert olie eller en uoriginal reservedele kan lave store skader på din bil og i sådanne tilfælde kan Opel ikke længere stå 100 % bag fabriksgarantien. Som kunde på et uautoriseret værksted skal man altid selv gemme og have styr på al dokumentation f.eks. specifikation af faktura, arbejdskort etc. for at bevise, at arbejdet er lavet i overensstemmelse med Opels anvisninger. Fakturaen skal indeholde alle detaljer om de udskiftede sliddele, olietyper, væsketyper, filtertyper med oplysninger om fabrikat, typebetegnelse og leverandørens bestillingsnummer. Hvis du løbende får din bil serviceret og repareret på et autoriseret Opel værksted holder værkstedet styr på al dokumentation for dig og ajourfører løbende din bils journal, så det altid fremgår hvilke arbejder, der er lavet på den og hvornår, der er lavet service. Det er din sikkerhed for, at du som Opel kunde altid er 100 % dækket af fabriksgarantien.

 

Kulance=imødekommenhed efter garantiens udløb

De autoriserede værksteder kan sammen med bilimportøren tilbyde kunderne en erstatningsmulighed efter garantiens udløb, en såkaldt kulancedækning. Denne skal helt eller delvist dække reparationer, der havde hørt under garantien, men ydes altså kun til kunder, der har fået bilen serviceret på det autoriserede værksted.
 

Opel Originaldele

På det autoriserede Opel værksted anvendes Opel Originaldele, som er kvalitetssikret af fabrikken og formstøbt til netop din bil, så din Opel forbliver original og sikker og dermed beholder sin 5 Euro NCAP-stjerner.

 
Det er blot nogle af grundene til at lade Opel tjekke din Opel. Men kom ned til dit autoriserede Opel værksted og se hvad vi kan gøre for dig og din Opel.
 
 


Hold din Opel kørende med hjælp fra os, din autoriserede Opel ekspert.

Læs mere om: